Living Stones
Stenene
I den tid jeg kan huske, har jeg tegnet og malet sten. Jeg har altid været inspireret af sten, og har taget mange sten med hjem både fra stranden, ferien eller blot på tur i naturen.
Stenenes former og farver inspirerer mig, og for mig er en sten ikke bare grå men mange forskellige farver og med mange forskellige former. Dette får ofte tankerne i gang, hvor jeg undrer mig over, hvad der mon findes inde i stenen, hvad den har været engang, eller hvorfor den har lige den form. Jeg synes det var sjovt at give et ellers sort hvid maleri noget liv ved at få stenene lagt ind. Som min søn sagde: "mor stenene er levende i et billede, der sover og ellers er ret dystert og dødt" Det har moret mig lidt.
Malerierne
Måler 150 cm x 100 cm. Det er malet i akryl og herefter lakeret. Inspirationen er det færøske landskab. Der er ikke tale om bestemte steder. Når jeg er på Færøerne, tager jeg mange billeder, og det er disse billeder, der er udgangspunktet for mine malerier, når jeg starter på et maleri. Men så ændrer det sig undervejs og ender ud i noget helt andet.
Var så heldig at få det blå stempel at de fem censorer ved forårskunstudstillingen i Stoholm.
150 x 100 cm - Living Stones 1. Privat eje
150 x 100 cm - Living Stones 3. Har fået ny ejer
150 x 100 cm - Living Stones 2. Privat eje
150 x 100 cm - Living Stones 4. Har fået ny ejer
110 x 100 cm - Living Stones 5.